Transport

Ungdomskort – Buskort
Skal du bruge offentlig transport til skolen, kan du få rabat til et bus- eller togkort. Det kaldes et ungdomskort og koster ca. 395 kr. pr. måned.
Du søger om et ungdomskort på www.ungdomskort.dk
Du skal bruge Nem-Id ved bestilling af uddannelseskort. Hvis ikke du har Nem-Id, så bestil det allerede nu.
Du skal være optaget på en ungdomsuddannelse for at kunne ansøge om ungdomskort.
Billund Ung Kort
Specielt for unge mellem 15 og 20 år bosiddende i Billund Kommune
Her kan du bestille et specielt rejsekort, der giver dig mulighed for at rejse med bus inden for kommunegrænsen for kr. 400 pr. år.
FlexUng
Har du et ’Ung Billund Kort’ har du mulighed for at benytte dig af FlexUng.
Det er en blanding af taxa og bus. Du bliver hentet på din adresse med en taxa, men prisen svarer nærmere til en bus.
Du ansøger på www.billund.dk/flexung
Du kan læse mere om vilkår og priser her
NYT i 2022: Gratis plustur hvis bussen ikke kører hele vejen f.eks. fra stoppested til din slutdestination. Tjek muligheder og betingelser her.
Køreplaner
Busdriften til skolen varetages af Sydtrafik og Midttrafik.
Nedenfor finder du udvalgte køreplaner.
Du kan klikke på linket på rutenummeret for at åbne køreplanen.
- Agerbæk, Tofterup, Stenderup/Krogager: 144
- Ansager, Skovlund: 198
- Billund: 144
- Give, Grønbjerg, Langelund, Filskov: 208
- Vorbasse, Hejnsvig: 84
- Sdr. Omme: 81