Studievalg Danmark

Studievalg Danmark hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet og vejleder bredt om uddannelses- og karrieremuligheder på alle ungdomsuddannelser.

Vejledningen foregår både individuelt og kollektivt. Din lokale studie- og karrierevejleder hjælper dig med at finde frem til dine ønsker og muligheder efter endt ungdomsuddannelse.

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole studievejledning

 

 

 

Individuel og kollektiv vejledning

Som elev på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole møder du din lokale studie- og karrierevejleder, Gitte Schou-Jensen, fra Studievalg Danmark flere gange i løbet af din ungdomsuddannelse.

Gitte har vejledningstid på skolen i lokale 54 næsten hver onsdag. Hvis du ønsker en personlig samtale, kan du booke tid på studievalg.dk. Ved en personlig samtale kan du få hjælp til valg af videregående uddannelse og svar på spørgsmål om adgangskrav og optagelsesregler, ansøgning og supplering af fag og niveauer og meget andet.

Mens du går på skolen, vil du også møde Gitte til vejledning i klassen 2-3 gange hvert år. Her vil du få viden om erhvervsuddannelser, videregående uddannelser og karriere samt oplæg til refleksion over dine muligheder.

Herudover vil du få mulighed for at deltage i andre uddannelsesarrangementer, som giver dig indblik i dine uddannelses- og karrieremuligheder

Du kan også bruge Studievalg Danmark, når du er færdig med din ungdomsuddannelse. Du kan komme til vejledning på skolen eller på Grindsted Jobcenter, alt efter hvad der passer dig bedst. Book tid på studievalg.dk.

Studievalg Danmark

Studievalg Danmark består af syv vejledningscentre fordelt i hele landet, som beskæftiger omkring 80 studie- og karrierevejledere.

Studievalg Danmark vejleder gratis, uvildigt og uafhængigt om videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, karriere- samt efter- og videreuddannelse. Der tilbydes både individuel vejledning og kollektive arrangementer, og det foregår både online, pr. telefon og ved fysiske møder.

Gitte-Schou Jensen, som er studie- og karrierevejleder ved Studievalg Danmark, Center Sydjylland i Kolding, kan også træffes på 33 33 20 52.

Find hjælp og studievejledning på GGES

Vil du se, hvem vi er?

Medarbejdere