Idraet2 Frivillig idræt

Frivillig undervisning

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole tilbyder frivillig idræt, frivillig musik og frivillig billedkunst for elever, som gerne vil dyrke deres interesser på disse områder ud over almindelig undervisning.

Det foregår typisk i 4. modul (om eftermiddagen) om torsdagen, og der er undervisere til stede for råd og vejledning.

Den frivillige undervisning i musik bruges hvert andet år på at opføre en musical, som underviserne instruerer.

Der er også mulighed for at låne et musiklokale og bruge det som øvelokale, hvis du spiller i et band.

Musical2022

Lektiecafé

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole har også et tilbud om lektiecafé, hvor elever der ønsker det (typisk 1. og 2. års elever) kan få hjælp til deres lektier af dygtige og hjælpsomme 3.G'ere efter skoletid.

Lektiecaféen begynder også kl. 13.20 (i 4. modul) om torsdagen, men fortsætter efter kl. 14.50, hvis der er behov for det.

Du kan få hjælp til flere forskellige fag som fx matematik, spansk og virksomhedsøkonomi.

Billedkunst2

Live-streaming af foredrag

Med jævne mellemrum inviterer Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole også til live-streaminger af foredrag fra Aarhus Universitet typisk om naturvidenskabelige emner.

Live-streamingerne er for alle, elever og ikke-elever, unge og ældre, der er interesseret i emnerne, og det kræver ingen forudsætninger at deltage.

Hold øje med forsiden på hjemmesiden her (under Kort nyt), hvornår der er live-streaming næste gang.

Spørgsmål?

Kontakt os