Om skolen

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole ligger på Tinghusgade i Grindsted i Billund Kommune.

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole huser fem uddannelser under ét og samme tag: HF, HHX, HTX, STX og EUD/EUX Business.

Skærmbillede 2022 10 27 Kl. 14.26.33

Campus Grindsted

På Tinghusgade finder du et rigt og spændende idræts-, kultur- og uddannelsestilbud. Her er Musikcentralen og kultur- og idrætscenteret MAGION, som også rummer Billund Bibliotekerne og Borgerservice.

Lynghedeskolen, der er en folkeskole, ligger side om side med Musikcentralen og MAGION, og efterskolen PLAY ligger på den anden side sammen med Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, 10. klasse centeret og Syddansk Erhvervsskole, som tilbyder de tekniske erhvervsuddannelser.

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, FGU Trekanten, TronsøSkolen og Grindsted Landbrugsskole har sammen dannet Campus Grindsted, der udgør rammen om et bredt udbud af ungdomsuddannelser i Billund Kommune.

Vi samarbejder om både sociale og faglige aktiviteter for at skabe et inspirerende uddannelsesmiljø, der kan trække endnu flere elever til ungdomsuddannelserne i kommunen.

Uddannelser

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole udbyder fem ungdomsuddannelser - fire gymnasiale uddannelser og en erhvervsuddannelse.

Gymnasiet
De fire gymnasiale uddannelser er den 2-årige HF (højere forberedelseseksamen), den 3-årige HHX (merkantil studentereksamen), den 3-årige HTX (teknisk studentereksamen) og den 3-årige STX (almen studentereksamen).

På gymnasiet bliver du forberedt til at læse videre efter din ungdomsuddannelse.

Erhvervsskolen
Erhvervsuddannelsen er den merkantile erhvervsuddannelse EUD/EUX Business. Det er ret beset ikke én, men fem uddannelser: Detailhandelsuddannelsen, handelsuddannelsen, eventkoordinatoruddannelsen, kontoruddannelsen og finansuddannelsen.

På erhvervsskolen bliver du udlært til at arbejde som faglært efter din ungdomsuddannelse.

Grindsted Gym & Erhv.Skole 8548

Vil du gerne på besøg?

Kontakt os