International marketing

Denne studieretning er oplagt, hvis du ser dig selv rejse rundt i hele verden som indkøber eller sælger, eller hvis du gerne vil arbejde med salg og markedsføring på det globale marked hjemme fra Danmark. Studieretningen har fokus på virksomhedens salg og markedsføring på internationalt plan. Studieretningsfagene er Afsætning A og International økonomi A.

Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole 9350

Studieretningsfag

I afsætning lærer du om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Her arbejder vi med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger.
International økonomi handler om den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Du lærer at beskrive, analysere, reflektere over og tage stilling til både historiske og aktuelle samfundsøkonomiske sammenhænge og problemstillinger

Eksempler på karriereveje

International Marketing er en oplagt studieretning, hvis du drømmer om at blive sælger eller indkøber og rejse rundt i hele verden og lave aftaler med kunder eller leverandører - eller hvis du kunne tænke dig at arbejde med salg og markedsføring i en virksomhed, som opererer på det globale marked, hvor det er nødvendigt at kunne forstå og kommunikere med folk fra andre lande og kulturer, og hvor du har base i Danmark.
En HHX kan dog føre mange steder hen.

Det er fx en oplagt vej at gå, hvis du vil læse jura og være advokat og måske ovenikøbet dommer. Forklaringen er, at du på HHX har erhvervsjura, hvor du lærer om love og regler inden for erhvervslivet som fx aktieselskabs- og anpartsselskabsloven, markedsføringsloven, dørsalgsloven og købeloven.
En HHX kan også være vejen til et job som politibetjent eller journalist - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Kigger du forbi?

Besøg os