Økonomi & Marketing

Denne studieretning er oplagt, hvis du gerne vil være revisor eller arbejde i et pengeinstitut, eller hvis du vil være økonomi- eller regnskabsmedarbejder i en virksomhed. Studieretningen har fokus på virksomhedens interne, økonomiske forhold og eksterne, salgs- og markedsføringsmæssige forhold. Studieretningsfagene er Afsætning A og Virksomhedsøkonomi A.

Elever på Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole arbejder

Studieretningsfag

I afsætning lærer du om strategi, købsadfærd, markedsanalyse, markedskommunikation og afsætningsledelse. Her arbejder vi med virksomhedens forhold til den nationale og internationale omverden og med virksomhedens markedsføringsmæssige beslutninger.

Virksomhedsøkonomi beskæftiger sig med virksomhedens økonomiske beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. Du lærer om virksomhedens værdiskabelse og dens økonomiske handlemuligheder. Og du lærer at analysere, vurdere og formidle virksomhedsøkonomiske problemstillinger gennem anvendelse af økonomisk teori i en virkelighedsnær og international sammenhæng.

Eksempler på karriereveje

Økonomi & Marketing er en oplagt studieretning for dig, som interesserer dig for virksomheden og dens forhold, såvel de økonomiske forhold som de salgs- og markedsføringsmæssige forhold. Det er her, du går, hvis du ser dig selv fx som revisor eller rådgiver i en revisions- og rådgivningsvirksomhed eller som kunderådgiver, kreditmedarbejder eller investeringsrådgiver i en bank eller sparekasse.

Studieretningen er også oplagt, hvis du har planer om at arbejde som controller, økonomi- eller regnskabsmedarbejder i en privat virksomhed.

En HHX kan dog føre mange steder hen.

Det er fx en oplagt vej at gå, hvis du vil læse jura og være advokat og måske ovenikøbet dommer. Forklaringen er, at du på HHX har erhvervsjura, hvor du lærer om love og regler inden for erhvervslivet som fx aktieselskabs- og anpartsselskabsloven, markedsføringsloven, dørsalgsloven og købeloven.

En HHX kan også være vejen til et job som politibetjent eller journalist - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Kigger du forbi?

Besøg os