Sprog

Denne studieretning er oplagt, hvis du er vild med sprog og knap så glad for matematik, og hvis du gerne vil være korrespondent i en virksomhed eller arbejde som tolk i en international organisation som fx EU. Studieretningen har fokus på fremmedsprog, og matematik er derfor nedtonet. Studieretningsfagene er Spansk A (begyndersprog) og Tysk B (fortsættersprog), og matematik er kun på C-niveau.

Gymnasieelev HHX Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole

Studieretningsfag

I spansk arbejder vi med sprog, kultur samt erhvervs- og samfundsforhold i bredeste forstand i de spansktalende lande. Her lærer du ikke kun at kommunikere på spansk - du får også indsigt i de spansksprogede samfund og kulturer.

I tysk arbejder vi med tysk sprog og med samfundsmæssige, erhvervsmæssige og kulturelle forhold i tysksprogede lande. Herigennem lærer du at kommunikere på tysk med en solid vidensbaggrund.

Eksempler på karriereveje

Sprog er en oplagt studieretning, hvis du interesserer dig for sprog, og hvis du samtidig ikke er så vild med matematik. Studieretningen er for dig, der drømmer om at være korrespondent i en virksomhed og fx oversætte markedsføringsmaterialer til engelsk, tysk eller spansk. Det kan også være, du gerne vil bo i udlandet og arbejde som tolk i en international organisation som fx EU.

En HHX kan dog føre mange steder hen.
Det er fx en oplagt vej at gå, hvis du vil læse jura og være advokat og måske ovenikøbet dommer. Forklaringen er, at du på HHX har erhvervsjura, hvor du lærer om love og regler inden for erhvervslivet som fx aktieselskabs- og anpartsselskabsloven, markedsføringsloven, dørsalgsloven og købeloven.
En HHX kan også være vejen til et job som politibetjent eller journalist - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Kigger du forbi?

Besøg os