Matematik & Biologi

Denne studieretning er oplagt, hvis du gerne vil arbejde inden for sundhedssektoren, og hvis du har ambitioner om at uddanne dig til fx farmaceut, dyrlæge eller læge. Studieretningsfagene er Matematik A og Biologi B.

Matematik og naturfag Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole

Studieretningsfag

Matematik på HTX har en vigtig praktisk dimension: Du lærer at bruge matematiske teorier og modeller til at beskrive, analysere og vurdere tekniske/teknologiske, naturvidenskabelige og samfundsmæssige emner og relationer.

Biologi handler om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø, om livets udvikling og om levende organismers egenskaber og livsprocesser. Du lærer at beskrive og forklare enkle biologiske problemstillinger, og du kommer til at tilrettelægge og udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, værksteder og felten.

Eksempler på karriereveje

Biologi & Matematik er en oplagt studieretning, hvis du gerne vil arbejde inden for sundhedssektoren fx som farmaceut på et apotek eller som læge på et sygehus - og hvem ved? - måske med tiden blive apoteker og få dit eget apotek eller praktiserende læge og få din egen lægepraksis.
En HTX kan dog føre mange steder hen. Den kan også være vejen til et job som politibetjent eller journalist - bare for at nævne nogle eksempler på andre karriereveje.

Kigger du forbi?

Besøg os