Et solidt springbræt
I 10. klasse får du mulighed for at dygtiggøre dig i nogle af fagene fra folkeskolen, så du står endnu stærkere, når du skal videre med en ungdomsuddannelse.
Samtidig får du mulighed for at dyrke dine faglige interesser og blive endnu klogere på, hvilken vej du skal bagefter.
Et år i 10. klasse vil også gøre dig mere moden og selvstændig, så du ikke kun fagligt, men også personligt er mere klar til at tage en ungdomsuddannelse.
Og så er 10. klasse også et år fyldt med nye venskaber og fede oplevelser og dermed med til at udvikle dig socialt.
Med en 10. klasse i bagagen er du godt klædt på, når du skal i gang med gymnasiet eller en erhvervsuddannelse.
Fagene i 10. klasse består af obligatoriske fag, som du kender fra folkeskolen, og en række valgfag, hvor nogle af dem er nye og spændende fag som fx Filmkundskab og Design og Genbrug.
Du kan se fagene i 10. klasse her: