Fag og niveauer
De tre uddannelsesretninger på EUX Business i Grindsted er bygget op af de samme fag på de samme niveauer. Det uddannelsesspecifikke fag er - som navnet antyder - dog forskelligt fra retning til retning.
Her kan du se, hvilke fag og hvilke niveauer du skal have, og hvornår du skal have dem:
Opbygning
Erhvervsuddannelser veksler mellem teori på skolen og praksis på en læreplads.
Det første år kaldes grundforløbet og er på EUX Business delt op i to halvdele på hver 20 uger: Grundforløbets 1. del (GF1) fra august til januar og grundforløbets 2. del (GF2) fra januar til juni.
Det andet år på EUX Business kaldes det studiekompetencegivende år, hvor du løfter nogle af grundfagene op på gymnasialt niveau, og hvor du også får nye fag.
EUX kaldes også den erhvervsfaglige studentereksamen, fordi den giver adgang til de samme korte og mellemlange videregående uddannelser som den 2-årige uddannelse til HF-eksamen.
Efter grundforløbet og det studiekompetencegivende år fortsætter du i hovedforløbet, hvor du står i lære i en virksomhed i 2-3 år.
Hvis du ikke ønsker at fortsætte på det studiekompetencegivende år og tage den erhvervsfaglige studentereksamen, kan du stoppe efter grundforløbet og bruge dit grundforløbsbevis til at gå videre med. Så kan du søge læreplads inden for detail eller handel.
Om skolen
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole ligger på Tinghusgade i Grindsted i Billund Kommune.
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole huser fem uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX.
Værdigrundlag
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskoles grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder.
Vi kommer hinanden ved, vi har plads til alle, og fordi vi er fem uddannelser samlet under ét tag, så kan vi mere.