Fag og niveauer
Her kan du se, hvilke fag og niveauer der indgår i studieretningerne på HTX, og hvilke valgfag du bliver tilbudt:
Bioteknologi
Fysik
Kommunikation og it
Programmering
Valgfag på HTX
Opbygning
De første tre måneder kaldes grundforløbet.
Grundforløbet er et afklaringsforløb, hvor du bliver klogere på, hvad det er for en uddannelse, du har valgt, og hvad det er for en studieretning, du skal vælge. Hvis du i løbet af grundforløbet finder ud af, at du har valgt den forkerte uddannelse, kan du skifte til en anden uddannelse.
På grundforløbet møder du nogle af de fag og metoder, som du kommer til at arbejde med i løbet af din uddannelse, og du begynder at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på gymnasiet og tage en studentereksamen. Du skal også have to flerfaglige forløb; naturvidenskabeligt grundforløb og produktudvikling.
Samtidig får du vejledning i forhold til dine ønsker om videregående uddannelse og karriere, og du bliver klædt på til at kunne træffe beslutning om, hvilken studieretning du skal vælge efter grundforløbet.
Valget af studieretning foregår i begyndelsen af oktober. Resten af uddannelsen kaldes studieretningsforløbet.
Studieretningsforløbet starter i begyndelsen af november og varer resten af din uddannelse.
På studieretningsforløbet fortsætter du med de fag, du har haft i grundforløbet, og du får nye fag på 2.G og 3.G. Du møder også studieområdet, som består af en række flerfaglige forløb med hvert sit tema.
Om skolen
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole ligger på Tinghusgade i Grindsted i Billund Kommune.
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskole huser fem uddannelser under samme tag: EUX Business, HF, HHX, HTX og STX.
Værdigrundlag
Grindsted Gymnasie- & Erhvervsskoles grundlæggende værdier er nærhed, åbenhed og muligheder.
Vi kommer hinanden ved, vi har plads til alle, og fordi vi er fem uddannelser samlet under ét tag, så kan vi mere.